Barokkens Andalusien

Barokkens

Andalusien

Program

10 dage med litteraturuddannet guide, hvor du vil besøge nogle af de mest spetakulære steder i Andalusien og nærlæse nogle af spansk barok litteraturs største værker




Andalusien emmer af gammel kultur og glemte fortællinger. Vi vil blive indlogeret på et hyggeligt familiedrevet tre-stjernet hotel tæt på Torremolinos. Hotellet ligger centralt placeret få minutter fra det azurblå Middelhav og den skønne strandpromenade ved fiskerbyen Carihuela med de mange cafeer og restauranter. I baggrunden troner de majestætiske bjerge mod himlen. I foråret kommer temperaturen ofte op på 20 grader, og når solen står højt på himlen, er det en fornøjelse at spadsere langs den flere kilometer lange, hyggelige strandpromenade, nyde den berømmede andalusiske gastronomi eller en kop kaffe på en cafe. De mange palmetræer fyldt med papegøjer giver stedet en eksotisk charme. 

På denne tid er der fredeligt i området, men den pulserende storby Malaga, med museer, butikker, gallerier og et sprudlende cafe - og restaurantliv, befinder sig kun godt 25 minutter væk fra hotellet med bus. Cervantes Teatret i byens centrum opfører mange moderne og klassiske teaterstykker, og på det store flotte stadion Roselada, ikke langt fra Malagas centrum og togstationen, er der mulighed for at få en fodboldoplevelse ud over det sædvanlige, når nogle af verdens bedste spillere folder sig ud. Selvom holdet som ofte ligger i midten eller bunden, så støtter byen op omkring det i mod- og medgang, og der er som oftest en fantasisk stemning på stadion. Der er desuden et stort, hyggeligt bymarked i Torremolinos, og i Benalmadena Pueblo et marked, der har et varieret udvalg af keramik i den typiske andalusiske stil med flotte farver samt kreative og skønne motiver. Det er flot håndværk til billige penge og en sjov souvenir at have med hjem. Der findes et utal af muligheder for at hygge sig på egen hånd.

På denne tur med litteraturrejser tager vi tilbage til barokken og spansk litteraturs guldalder. På dene tid var Spanien en europæisk stormagt med mange oversøiske besiddelser og en stærk, dominerende katolsk kirke, der varetog den kristne tros opgaver på de nye kontinenter. Der var en trid præget af storhed og opbrud og det kommer tydeligt til udtryk i mange af de barokke værker. På turen vil nogle af de største barokke forfatterskaber bliver gennemgået og sat ind i den historiske ramme uden hvilken de ikke lader sig forstå. Cervantes, Gongora, Calderon, Quevedo og Lope de la Vega var på hver deres måde talerør for nye tendenser og træk i litteraturen og samtiden og med deres værker vil vi rejse tilbage til barokken og de byer, de besøgte eller boede i. 


Sevilla

Andalusiens hovedstad Sevilla er en rig og smuk by som fortjener at blive set mindst en gang. De hyggelige snørklede gyder og stræder i det gamle historiske centrum står i skærende kontrast til metropolen udenom med de mange omfartsveje og konstante trafik. Den smukke flod Guadalquivir, de barokke bygninger samt paladser, der blev bygget i anledning af verdensudstillingen i 1929 er et smukt skue, som vi vil se på vores vandring gennem Sevillas gamle centrum. Byen tiltrækker hundredetusinder af turister årligt, men der er stadig hemmelige steder at opdage. Der vil på denne tur være fokus på Lope de la Vega, der boede en årrække i Sevilla og som var en af den barokke epokes store dramatikere. På udlugten til Sevilla vil der være inkluderet forkost, transport frem og tilbage til Malaga samt diverse entre.


Cordoba

I Cordoba vil vi først og fremmest nyde det idylliske historiske centrum, der på mange måder er idbegrebet af en klassisk andalusisk by. Små snørklede gader, med hvide bygninger, hvorfra blomsterne i alle årstidens farver hænger fra de frodige altankasser. Blomsternes by, kaldes Cordoba. Vi vil besøge Cordobas varetegn, den muslimske Mezquita, der ligger i byens centrum. En gammel moske fra middelalderen, der efter la Reconquista i 1236 og de følgende århundrederne blev delvist transformeret til en katolsk katedral. Ved dens side ligger det myteomspundne katolske regenspar Isabella og Ferdinand, der om nogen er symbolet på den spanske storhed i disse århundreder. Moskeens skønhed gjorde, at de katolske spaniere istedet for at rive den ned eller ødelægge den under ombygningen lod stilarterne indgå i en symbiose eller hybrid. Byens berømte søn Gongora stammer fra denne periode og er litterært set på højde med de samtidige Cervantes, Lope de Vega og Quevedo. Hans værker, som så mange af de andre værker på denne tid, tager fat på problematikken, der præger Spanien i disse år, og han gør det blandt andet i form af en litterær hybrid, hvor blandt andet hedenske myter og kristen doktrin sammenblandes. Det vil vi under læsningen af nogle af hans værker belyse. Han har blandt andet skrevet en af de største hyldelster til byen i form af digtet O Cordoba, der afsluttes i en sand hyldestsang til byen "Aldrig er mine øjne værdige til at beskue dine mure, tårne, din flod, dit land og dine bjerge, O faderland, O Spaniens blomst". Vi vil på turen spadsere i fodsporene på Gongora, og på en af byens hyggelige pladser i det historiske centrum nyde godt af det berømte cordobanske køkken. Efter frokosten vil vi af små snørklede gader bevæge os hen mod det jødiske kvarter, hvorefter der vil være et par timer på egen hånd.



Granada

Det gamle mauriske slot Alhambra, troner sig op over byen på lang afstand. Det røde slot(Al-Hambra) er på Unescos verdensarvsliste, og et af Spaniens mest besøgte vartegn. Alhambra har inspireret poeter verden over og giver et enestående indblik i den mauriske arkitektur. De smukke haver, bade, springvand og bygninger er som taget ud af 1001 Nats Eventyr, og det hele står i fuldt flor på denne årstid. Det er svært at tro, at Kong Vinter hersker i Danmark. Det er Granadas varemærke og blev bygget i det 13-14 århundrede. Her boede mauriske kongelige og adelige frem til området blev generobret af spanierne i 14-1500 tallet under det, der benævnes Reconquista.  I samme århundrede, 1492, opdagede Columbu Amerika og disse årtier markerer generelt den spanske guldalder, hvor litteratur og malerkunst såvel som guld i bogstavelig forstand blomstrede i det spanske, men inden da, var Granada og Alhambra en blomstrende maurisk by. Under besøget i Al-Hambra vil vi læse værker af Ibn Hazm og et gammel anonymt eventyr, der på den ene side illustrerer det intellektuelle og filosofiske mauriske rige og på den anden side tabet, som den europæiske verden følte. Vi vil efterfølgende tage det lille lokale bytog over på den anden side af byen, hvorfra man kan tage nogle helt fantatiske fotografier af Alhambra med bjergene i horisonten. Der vil desuden blive inddraget tekster af Calderon de la Barca, der ganske ofter nævner Granada i sine værker. Derefter afgang med bus tilbage til hotellet.



Malaga

Andalusien Perle, Malaga står som en port mod det afrikanske kontinent. Det var herfra romerne kontrollerede området, og selvsamme sted var landgangsbro for den mauriske besættelse i middelalderen. Byen emmer af gammel kultur. De stenbelagte stræder, det årtusinder gamle amfieteater og mauriske fæstningsværker vidner om de forskellige kulturer, der har været her. Idag er Malaga en meget moderne by, der tiltrækker såvel spaniere som udlændinge. Blandingen af rolige og fredelige omgivelser, et skønt vejr året rundt, lave priser og venlige mennesker gør byen til et meget besøgt rejsemål. Den vokser hastigt i disse år, og cafe - og kulturlivet sprudler. På turen vil der være en udflugt til Malaga by, der vil have fokus på byens udvikling fra at være under romersk overherredømme til den mauriske besættelse, videre til Reconquista og frem til idag. Herunder vil I blive introduceret til Cervantes, den barokke tids vel nok mest kendte spanske forfatter.




Har du gruppen, så har vi en dansk uddannet cand. mag. der med glæde rejser rundt med jer og beriger jer med sin viden og landet, kulturen og litteraturen. I booker selv fly og hotel og tilsvarende booker I en guide hos litteraturrejser, der vil følge jer på hele turen. Prisen er 5.000,- danske kroner og dertil guidens transportudgifter, diæter og hotelophold.

Periode og priser


10 dage

5.000,- danske kroner for en dansk cand. mag. i litteratur med som guide


Et forslag


Dag 1:  Afrejse Kbh./ankomst Malaga


Dag 2:  Foredrag/Byvandring Malaga


Dag 3:  Udflugt til Cordoba


Dag 4:  Foredrag/Tid på egen hånd


Dag 5.  Udflugt til Sevilla


Dag 6.  Tid på egen hånd


Dag 7:  Udflugt til Granada/Alhambra


Dag 8:  Foredrag/Tid på egen hånd


Dag 9:  Tid på egen hånd/Flamencoshow


Dag 10: København

Alhambra

LITTERATURREJSER

Det første rejseselskab i Danmark med fokus på litteraturen. Bestil en cand. mag. i litteratur til at følge dig og din gruppe rundt i det litterære landskab.


Et unikt koncept, hvor du læser de største litterære værker og besøger nogle af de meste interessante lande, byer og mindesmærker verden har at byde på med fiktive karakterer og forfatterskaber som rejseførere.

Kontakt


Laurentiigade 1 D

8900 Randers C

Mail: thomas@litteraturrejser.dk

Telefon: 42 68 53 77




Copyright @ All Rights Reserved