Det magiske Sortehav og Azovhavet

Sortehavet og Asovhavet

Program

Denne tur med litteraturrejser er en odyssée langs to af verdenshistoriens med kendte have. Myternes og legendernes Azovhav og den russiske sølv - og guldalderlitteraturs smukke Sortehav. På disse ti dage vil i få indblik i nogle af verdenslitteraturens største værker og en unik mulighed for at se to af de mest mytiske have på samme tid. Området er praktisk talt den europæiske civilisations vugge og på turen vil I stifte bekendtskab med værker fra det antikke Grækenland samt nogle af den russisksprogede sølv- og guldalderlitteraturs største værker.




Azovhavet og Sortehavet er to af de mest sagnomspundne steder i verdenslitteraturen. Området var allerede i det antikke Grækenland velbesøgt og der var flere metropoler her. Årtusinder senere var det Zar Romanov familiens yndlingsområde og flere af de største russisksprogede forfatte valfartede hertil, når den russiske vinter blev for barsk eller helbreddet skrantede. Omårdet har en helt unik fauna og et meget mildt klima, der gør det eftertraget hele året. På turen vil vi besøge gamle antikke beboelser, vinfarme der leverede til Romanovfamiliens hof, Odessa og de berømte Potemkintrapper, det gamle ottomanske fæstningsværk, Akkerman. Desuden vil der være rig mulighed for at nyde nogle af de mange kurbade i området og det mens nogle af verdenslitteraturens hovedværker vil blive gennemgået. I vil også blive inviteret på en hel unik tur, når vi besøger en stor naturpark i Khersonregionen, hvor der er flere antikke græske ruiner og bygninger. Dyrelivet og naturen er helt fantastisk og det er forunderligt, hvorledes hav, ørken, naturpark, steppe og floddelta glider sammen. Der vil endvidere være inkluderet en flodsejlads på det smukke Dneprdelta, hvor vi blandt andet vil se Achilleus tempel og den gamle græske by Olbia, der måske var selvsamme Troy, Homer beretter om i Iliaden. Turen er en hyldest til antikken, myterne og den russisksprogede litteraturs sølv - og guldalder. Endelig besøger vi den gamle tyske by Schlangendorf, hvor der også findes en svensk koloni, hvis historie rækker helt tilbage til det attende århundrede og det er stadig muligt at høre gammelsvenske og tyske dialekter her.


Odessa

Sortehavets Perle, som ukrainerne kalder kystens stolthed, havnebyen Odessa, var gennem århundreder et af de to mest yndede tilflugtssteder for de russisksprogede forfattere blandt andre Pushkin, Tjekhov og Tolstoj. I det nittende århundrede besøgte de ofte Krimhalvøen og Odessa, da klimaet her er mildt og faunaen forunderlig. På deres rejse ned gennem Ukraine blev de inspireret af, hvad de så, og i Odessa satte de ord på deres tanker. Vi besøger byens fantastiske litteraturmuseum samt operaen og de berømte Potemkintrapper, der leder ned til Odessa havn. Potemkin-trapperne blev udødeliggjort i filmen Panserkrydseren Potemkin fra 1925. Der vil blive inddraget værker af Pushkin, Tolstoj samt Boris Akunin, en nutidig georgisk forfatter, der beskæftiger sig med tiden op til Zarrigets nedbrud.


Kherson

Området omkring Kherson er interessant, fordi man her finder Europas vel nok eneste ørken. Det er et område, der under Den Kolde Krig blev brugt som militært forsøgscenter, og det medvirker til at give ørkenen et mystisk slør. Om ørkenens eksistens skyldes det russiske militær, naturlige forekomster eller en blanding af begge, er uvist, men det er utrolig interessant at vandre rundt i ørkenen. 


Akkermanforten

Ottomanernes imperium strækkede sig i århundreder langt op i Europa og især i den østlige del var deres dominans tydelig. Den berømte Akkermanfæstning er det måske mest berømte eksempel herpå. En kæmpe militær konstruktion, der på en og samme tide overvåger Sortehavet og den ukrianske steppe. Det er et smukt skue og historiens vingesus høres tydeligt, når man begiver sig på vandring i området. På udflugten vil I høre nærmere om ottomanernes indflydelse i regionen, der først stoppede da russiske soldater jog dem ud fra området i slutningen af det nittende århundrede. Ottomanernes imperium strakte sig helt op til den vestlige del af Polen og Ukraine og det var blandt andet derfor danske og svenske riddere og konger så ofte drog på felttog i området. Akkermanfæstningen er en arkitektonisk perle og et glimrende eksempel på ottomanernes styrke og evner. På selvsamme udflugt besøger vi en af de mere kendte vingårde i området. Der vil være prøvesmagninger af de forskellige vine samt en rundvisning på stedet.


Nova Kakhovka

FLoden Dnepr og det smukke floddelta på den ene side og Olesky ørkenen på den anden skaber endog ganske gunstige vilkår for vinproduktion og af samme grund er der i området fundet potterester fra vinproduktion helt tilbage til antikken. Vinen herfra blev leveret til Romanovhoffet og var berømt i det meste af det russiske imperium. Under vores besøg her smager vi på nogle af de fantastiske vine og besøger såvel Oleskyørkenen som den smukke naturpark med de mange dyrearter og fantastiske fauna. Fra Nova Kakhovka går turen til Azovhavet og de mange thermobade og mineralske kilder. Vi bor på et fantastisk hotel, der samtidig er en del af vingården. Der er knyttet en helt speciel historie til slottet, der rækker helt tilbage til Zar Romanov familien. Vi smager et udvalg af deres forskellige vine og der er selvfølgelig mulighed for at købe flasker med hjem. 

Periode og priser


30 april - 9 maj 2020        


Periode

 

Dag 1:  Kiev/Kherson


Dag 2: Nova Kakhovka


Dag 3:  Azovhavet


Dag 4:  Azovhavet


Dag 5:  Gola Pristan


Dag 6:  Gola Pristan


Dag 7:  Gola Pristan


Dag 8:  Odessa


Dag 9:  Odessag


Dag 10: Odessa - Kiev - København




Alhambra

LITTERATURREJSER

Det første rejseselskab i Danmark med fokus på litteraturen.


Et unikt koncept, hvor du læser de største litterære værker og besøger nogle af de meste interessante lande, byer og mindesmærker verden har at byde på med fiktive karakterer og forfatterskaber som rejseførere.

Nyheder


I løbet af foråret 2018 vil hjemmesidens program for turen til Romantikken Rumænien, efterår 2018, blive lagt ud.


Fra og med vinter/forår 2019 samarbejder litteraturrejser med rejsogskriv.dk. Fantastiske ture, hvor litteratur, kultur og det at skrive vil være i fokus.


Oktober, 2018

Kontakt


Laurentiigade 1 D

8900 Randers C

Mail: thomas@litteraturrejser.dk

Telefon: 42 68 53 77



Copyright @ All Rights Reserved