Occitanien - litteratur og religion

Occitanien -

litteratur, religion, mysterier

Program

1o dage med litteraturuddannet guide, hvor du vil få indblik i noget af den mest spændende middelalderhistorie og litteratur Europa har at tilbyde, og samtidig se nogle af de største af middelalderens mange fantastiske bygningsværker.



Occitanien er den del af Frankrig, der strækker sig fra Montpellier til den spanske grænse, og vores base Perpignan ligger centralt placeret. Herfra er der fine muligheder for at udforske det skønne og spændende område og samtidig fine togforbindelser til såvel Montpellier som Barcelona, hvis man på egen hånd ønsker at udforske disse storbyer. Perpignan har gennem flere omgange været en populær by. Ikke mindst omkring det tyvende århundredes begyndelse var den en sprudlende og levende by, der tiltrak gæster fra det meste af Frankrig og resten Europa. Op gennem det tyvende århundrede blev byen dog i høj grad overhalet af Touluse, Montpellier og Barcelona, og den har siden da stået i skyggen af dem. Det er en unik mulighed for at se en typisk større sydfransk by, der endnu stadig er forholdsvis uspoleret. Folk er meget gæstfrie og sætter stor pris på turisterne, og det er tydeligt, at det gode klima, den charmerende by og de mange kulturattraktioner, der er i området, så småt er ved at give den en ny opblomstring. Vi indlogeres på et trestjernet hotel i byens midte, hvorfra centrum kan nås på få minutter. Perpignan vil være basen turens ti dage, og herfra vil der være fire fantastiske udflugter, der både sætter regionen og litteraturen, vi gennemgår, i et nyt lys. Hver udflugt har sit tema, og  med forskellige skønlitterære værker under armen vil vi undersøge alt det fabelagtige, Occitanien har at tilbyde. Der vil desuden på udflugterne være indlagt besøg på forskellige vinfarme, så det er ikke kun litteraturen og byerne, vi vil undersøge, men også forskellene de forskellige vindistrikter imellem. Klimaet på denne årstid er særdeles gunstigt, når man kommer fra de nordlige himmelstrøg. På de gode dage ligger temperaturen omkring 20 grader, men der er som i Danmark en konstant vind, så det gælder om at finde de små stille kroge på nogle af byens mange caféer og her nyde solen. For at åbne op for middelalderen og det verdenssyn, der prægede samtiden, vil vi læse Umberto Ecos værk I Rosens Navn. Bogen er en glimrende indgangsvinkel til middelalderen og især de religionskonflikter, der prægede den tid, og som især kommer til udtryk i Occitanien. Der vil desuden blive læst værker af Petrarca og Dante, troubadurlyrik, Daniel Brown og. Det overordnede litterære tema er middelalderens religion og litteratur, og herunder vil vi undersøge den dyrkelse af kvinden, man ser i den høviske litteratur, men som også kommer til udtryk hos både Dante og Petrarca. Med Daniel Brown som rejsefører vikles vi ind i den tåge af mystik og hemmeligheder, hele middelalderen er indhyllet i. På vores tur vil vi se noget af den skønneste arkitektur fra  middelalderen, der understøtter litteraturen og kaster lys på samtidens konflikter. Der vil være et besøg på pavens ekstraordinære palads i Avignon, der markerede perioden med de tre paver, den smukke bjergkirke i Saint Martin, den sagnsomspundne middelalderborg Carcasonne og selvfølgelig den mystiske kirke i Rennes-le-Chateau. Derudover besøger vi hyggelige bjergbyer og glemte borge, der markederede katarernes tid og perioden med Carcasonnes fem sønner.


Abby FontFroids

Første udflugt skal give et indtryk af samtiden og det verdenssyn, der herskede. Vi rejser med Umberto Eco ind i middelalderen og besøger abbediet Fronfroids og Saint Martin du Canigou i Pyrenæerne. Abbediet Frontfroid er en mindre kirkelig fæstning, der indeholder et rum dedikeret til den religøse middelalderlige krigermunk Bernard de Clairvaux. Det ligger i et fladt terræn, men med bjergene i horisonten. Modsat forholder det sig med Saint Martin du Canigou, der er et abbedi oppe i bjergene, som taget ud af Ecos roman. På turen vil vi desuden besøge den smukke bjergby Villefranche de conflent, hvor der vil være tid på egen hånd til at indtage frokost og kigge på de små hyggelige butikker og gader.

Avignon

Turen til pavernes by Avignon er en rejse ind i den religiøse middelalderlige verden. Pavens palads er enormt og en arkitektonisk perle, som det knejser sig over floden xx. Herfra er der en fantastisk udsigt over hele området. Turen rundt i paladset foregår med engelsk audio guide, og som noget nyt får man udleveret en ipad, der fungerer som en virtuel rejse tilbage i tiden. Det er utroligt smart og viser os paladset, som det så ud dengang. Hele byen er yderst charmerende og dejlig at slendre rundt i. På turen vil vi desuden besøge det smukke område Fontaines de Vaucluse, hvor Petrarca boede og forelskede sig i pigen Laura, der gav ham guddommelig inspiration og udødeliggjorde hans værker. Det vel nok mest kendte franske vindistrikt Chateau-Neuf-de-Pape ligger ganske få kilometer herfra, og der vil blive arrangeret en helt special vinsmagning på et af de mere anerkendte vinhuse i området. Derefter vil vi indtage vores frokost i pavelige omgivelser på et slot i nærheden. Turen til Avignon bliver en fryd for alle sanser og samtidig et indblik i en helt anden arkitektur og natur.

Carcasonne

Som modpol til pavepaladset og det kultiverede og fine Avignon vil denne tur stå i katarernes tegn, og der vil være fokus på de religiøse konflikter Occitanien, bærer så tydelige tegn på. Overalt står der ødelagte tårne og borge, der i middealderen var katarernes, men som kirken ganske eftertrykkeligt og med hård hånd ødelagde under det mørke kapitel i Fransk historie kaldet Albingenserkorstogene. På turen besøger vi først det himmelske Carcasonne, Puilaurens, der står som en stadig erindring om de brutale nedslagtninger. Turens vejvisere vil være troubadurerne, og vi vil undervejs gennemgå forskellige troubadurdigte og snakke om denne middelalderlige form for salonkultur.

Rennes-le-Chateau

Fjerde og sidste tur bliver en rejse ind i mystikkens og hemmelighedernes middelalder. Turens første stop bliver den meget mystiske kirke, hvor præsten Berenger Sauniere virkede. En legende siger, at han fandt en skat, en anden, at han kun fandt relikvier. Ingen ved det med sikkerhed, men sikkert er det, at han inspirerede såvel Daniel Brown til at skrive Da Vinci Mysteriet som x til at skrive Helligt Blod, Hellig Gral, og det er med læsningen af disse værker, vi besøger hans kirke. Derefter tager vi en tur ud på landet og besøger et ganske ukendt vinslot, der har produceret vin i århundreder. Det er en fænomenal oplevelse, for dette slot er kvintessensen af turen til Occitanien. Vi bliver inviteret ind i deres inderste gemakker, hører legender og anekdoter, og vi vil blive trakteret med et bredt udvalg af deres fremragende vine og hertil lokaltproducerede egnsretter. Vineksperten er en glimrende fortæller og kender slottets historie udenad, og han vil samtidig forklare om vinene, og hvorfor lige præcis den ost eller paté akkompagnerer vinen så fremragende. Slottet rummer desuden en hemmelighed, der først blev afdækket for få årtier siden. Efter denne spændende og unikke rejse tilbage i tiden vil vi besøge den middelalderlige universitetsby Narbonne med de flotte kirke og den hyggelige gamle bykerne, der kranser op til kanalen. Her vil der være nogle timer til fri afbenyttelse og en ølsmagning på et lokalt mikrobryggeri for dem, der har lyst. Denne dejlige dag afsluttes med en middag på en anmelderrost restaurant lidt uden for Bezier.

Perpignan

Vores base på turen er som nævnt tidligere Perpignan. Denne gamle by blomstrede i tiden omkring det tyvende århundredes begyndelse, men der er begyndende tegn på en ny storhedstid. I området omkring Perpignan er der utrolig mange kulturudbud, der er en alsidig og skøn natur, og desuden ligget havet kun omkring 12 minutters kørsel væk. Byen er meget centralt placeret for dem, der ønsker at besøge en af storbyerne Montpellier eller spanske Barcelona. Der bor omkring 100.000 mennesker i Perpignan, og byen rummer alt det, man kan begære. De små snørklede gader, der er så typiske for de mindre franske byer, er fyldt med butikker, cafeer og restauranter, og overalt er der smukke blomster i alle farver, og især langs kanalen i byens midte er der smukt at gå en tur. Selvom byen umiddelbart har en overskuelig størrelse, så er den stor nok til at man kan forvilde sig, når man slendrer rundt i den gamle bykerne. Der er desuden åbnet en del nye anerkendte restauranter de sidste par år, hvor der serveres udsøgte middage til favorable priser. Selvfølgelig er der såvel traditionelle spanske som franske restauranter i byen, for Perpignan er en del af Catalonien, som også den østlige del af Spanien hører ind under. De fleste vejnavne skrives både på fransk og catalonsk, og der snakkes en blanding af begge sprog overalt i de små gyder og på caféerne.


Har du gruppen, så har vi en dansk uddannet cand. mag. der med glæde rejser rundt med jer og beriger jer med sin viden og landet, kulturen og litteraturen. I booker selv fly og hotel og tilsvarende booker I en guide hos litteraturrejser, der vil følge jer på hele turen. Prisen er 5.000,- danske kroner og dertil guidens transportudgifter, diæter og hotelophold.

Periode og priser


10 dage

5.000,- danske kroner for at have en dansk litteraturuddannet cand. mag. med på hele turen som guide/konsulent


Et forslag


Dag 1:  København/Montpellier/Avignon


Dag 2: Vinslot og foredrag/Perpignan


Dag 3: Foredrag/Tid på egen hånd


Dag 4: Det himmelske Carcasonne


Dag 5: Foredrag/Tid på egen hånd


Dag 6: Tempelherrerruiner/Carcasonne


Dag 7: Foredrag/Tid på egen hånd


Dag 8: Abbey Fontfroide/Rennes-le-Château


Dag 9: Tid på egen hånd


Dag 10: København



Alhambra

LITTERATURREJSER

Det første rejseselskab i Danmark med fokus på litteraturen. Bestil en cand. mag. i litteratur til at følge dig og din gruppe rundt i det litterære landskab.


Et unikt koncept, hvor du læser de største litterære værker og besøger nogle af de meste interessante lande, byer og mindesmærker verden har at byde på med fiktive karakterer og forfatterskaber som rejseførere.

Kontakt


Laurentiigade 1 D

8900 Randers C

Mail: thomas@litteraturrejser.dk

Telefon: 42 68 53 77




Copyright @ All Rights Reserved