Dracula som fører

Dracula - bloddryppende rundtur i Rumænien

Program

10 dage med litteraturuddannet guide, hvor du vil besøge nogle af de mest interessante byer og områder i et af de mest fantastiske og eventyrlige lande i Europa.




Rumænien rummer rummer alt lige fra årtusinder gamle bosættelser til Teutoniske ridderborge og franske boulevarder. Der er er overalt tegn på tidligere civilisationer, og det er fascinerende at se de forskellige udtryk det har givet landet. I romantikken var landet, landsbysamfundene, de store skovområder og især dets grupper af sigøjnere en stor inspirationskilde for mange romantiske digtere, og vedbliver den dag i dag at være en hyldest til epokens store poeter. For at få det optimale ud af turen vil den blive foretaget som en rundrejse, hvor der vil være tre forskellige baser undervejs. Hver base vil som minimum have tre stjerner og ligge i områder, der på hver deres vis har en masse at filbyde kulturelt som litterært.

Turen til Rumænien er en rejse ind i et eventyrligt og fremmedartet univers, og vores rejseførere vil være romantikkens digtere, der havde stor forkærlighed for Rumænien, landets folkeslag og helt unikke kultur. Landet er (et kulturelt smeltedige) en kulturel smeltedigel, og de forskellige regioner bærer præg af tidligere generationers overleveringer. I Transylvanien, den nordlige del af Rumænien, er bygningernes stil udprægede germanske. Indflydelsen rækker århundreder tilbage i tiden, da de rumænske småfyrster i middelalderen inviterede germanske teutoniske riddere til landet for at hjælpe i kampen mod tyrkerne. De var yderst effektive krigsherrer, og samtidig havde de stor erfaring med administration og opbygning af byer og landsbysamfund. De blev derfor i høj grad medvirkende til at udvikle området. De syv ”borg-byer”, som blev skabt i denne periode, er et fantastisk bevis på de teutoniske ridderes evner. Senere hørte Transylvanien under Østrig-Ungarsk herredømme, og der er ligeledes mange smukke arkitektoniske perler, der refererer til denne periode. Mange af de gamle, historiske bykerner ser den dag i dag ud som mindre byer under tidligere rigers administration, og på den vis kan en tur til Rumænien siges at være en sand tidsrejse til andre tider og steder. Modsat den nordlige del, der er tydeligt inspireret af den germanske arv, så bærer den sydlige del af landet præg af at have været inspireret af det franske, der var den højeste mode i Europa omkring det 20 århundredes skifte. Franske arkitekter blev i stor stil inviteret til Bukarest, og Rumæniens hovedstad blev i høj grad konstrueret efter Parisisk forbillede med store åbne boulevarder, grønne områder og pompøse bygningsværker. Samtidig er der i de forskellige regioner også spor af endnu ældre civilisationer. Romerne havde mange poster her, og før dem var det græske Dacia, der satte sit kulturelle præg. Derudover er der i landet endnu en stor kulturel indflydelse, nemlig sigøjnerne. De vandrer rundt i de små landsbyer i store kjoler i alle mulige skarpe farver. De røde, orange, gule eller lilla kjoler ses på lang afstand, når de kommer svajende gennem landskabet, og med knaldsort hår og store guldringe er de frodige sigøjnerkvinder taget som ud af romantikkens viser og eventyr. I visse byer er der hele områder, der er opbygget af klaner af sigøjnerne, hvor gigantiske villaer i stærke farver med guld og sølv alluderer til Indien og sigøjnernes oprindelsessted.

På vores tur vil vi have fokus på det eventyrlige og fantastiske Rumænien, som inspirerede romantikkens poeter til at skrive værker, indsamle viser og eventyr. Folkets stemme, mente man, kunne høres i de orale viser og eventyr, og derfor drog romantikkens digtere til blandt andet Rumænien for at indsamle folkeviser og eventyr. Folkets stemme var for de store romantiske digtere det tætteste man kunne komme på en ur-fortid, det moderne menneske i høj grad er afskåret fra. I folket, det vil sige hos bønderne og landsbyboerne, var der et levn fra fortiden, som man kunne få adgang til qua deres sange og historier. De store rumænske skovarealer, bjergene og de små isolerede landsbysamfund var nogle af de steder, man endnu mente at kunne finde folkets sjæl.

Dracula

På turen vil vi arbejde med eventyret og se på forskellene mellem folkeeventyr og kunsteventyr. Desuden vil vi kigge på eventyret i et romantisk-gotisk perspektiv, når vi læser værket, der om noget er blevet indbegrebet af Rumænien og det gotiske eventyr, myten om Grev Dracula. Vi følger i Grev Draculas fodspor op gennem Rumænien og får samtidig indblik i, hvorfor folkeviserne og eventyrerne havde så stort et greb i den rumænske befolkning. Grev Dracula er udødeliggjort af Bram Stoker i slutningen af det nittende århundrede, men. Bram Stoker havde aldrig selv besøgt Transylvanien og han fandt på historien ud fra folkemyter, rejsebeskrivelser og historien om den blodige Vlad. Vores tur veksler mellem romanen og den virkelige hersker Vlad. Vi vil besøge Draculas gravsted, Vlads fødeby og ikke mindst den berygtede fæstning tæt på Bran.  Det gotiske blomstrede i anden halvdel af det nittende århundrede og lidt ind i det tyvende. En tendense vi vil komme nærmere ind på, når vi undervejs på turen gennemgår romanen Dracula, den gotiske genre og den fantastiske litteratur.

Eventyr

I byerne Alba Iulia og Hunedoara vil der være fokus på eventyret og hvorfor Rumænien har så rig en eventyrtradition. På vores rejse gennem Rumænien vil vi støde på store skovområder så langt øjet rækker, ufremkommelige bjergpas, mørke middelalderkirker og borge, farvestrålende slotte og landsbykirker på bakketoppe – alt dette giver Rumænien et eventyrligt, romantisk og gotisk præg. Vi vil desuden undervejs besøge den verdensberømte attraktion Turdu Salina. En gammel saltmine, der leder tankerne hen på dværge, guld og dunkle grotter. Udefra ligner bygningen en futuristisk bebyggelse fra en anden planet, men når man begynder skridt for skridt at gå ned i mørket, og saltvandsdråberne med små dryp lander omkring en, så oplever man følelsen af at træde århundreder tilbage i tiden. De gamle trapper og resterne af minekonstruktionerne står som små snelandskabsmotiver, og den dybe grotte, hvorfra saltet blev hentet, synes at fortælle historier fra en svunden tid. Grotten er meget dyb og knap en kilometer bred. Efter at have have forceret såvel trapper som lifte står man i bunden. Et stort område med en kæmpe sø i midten. Her kan der for adspredelsens skyld lejes robåde og sejles rundt, ligesom det er muligt at prøve det pariserhjul, der er stillet op. Det bryder illusionen, men gør samtidig stedet til et fortryllet land uden for tid og sted. På turen vil der, såfremt tiden tillader det, desuden bliver perspektiveret til eventyret i den sene halvdel af det 19 århundrede og begyndelsen af det 20. I en tid med store opbrud var digtere over det meste af Europa fascineret af eventyret, som de brugte i større eller mindre grad i deres værker.

Sigøjnerne

Anden del af vores tur vil være Rumænien gennem sigøjnernes farvestrålende prisme. Sigøjnerne var om nogen folkeslaget, der inspirerede romantikkens poeter. Det omstrejfende liv, de lever, deres forhold til naturen samt måden, hvorpå de isolerer sig fra det omgivende samfund, gjorde, at de for mange blev opfattet som det tætteste, man kunne komme på et urfolk. Det vil sige et folkeslag, der stadig bibeholder vaner og traditioner overleveret generation efter generation og dermed potentielt udgør en kulturarv, der går hundrede og atter hundrede år tilbage i tiden, og især deres musik og dans fascinerede og fascinerer den dag i dag. Danske Peter Bastian var en stor beundrer af blandt andet sigøjnernes musik, som han studerede i en årrække. En af de ting, der er særegen for deres musik, er, at den indeholder den musikalske tone, der kaldes ulvekvinten. En uren tone, der i nærmest al anden musik er blevet fjernet, er hos sigøjnerne bibeholdt, hvorfor deres musik rækker helt tilbage til den antikke musikalske tradition. Det, vi vil have fokus på under vores ophold i det rumænske, er, hvorledes sigøjnerne er blevet portrætteret i litteraturen gennem tiden, og især af romantikkens digtere. Hvad står sigøjnerkarakteren for, og hvorfor fascinerede sigøjneren. Dette vil vi gøre, mens vi nyder det fantastiske scenarium i Baila Hercula. De berømte romerske bade, der var overklassens yndede udflugtsmål omkring det 19. og 20. århundrede og derfor indbyder til læsning af periodens værker. Det var her, de velbemidlede tog hen for at få rekreation, slappe af og fordybe sig. Vi vil gøre det samme, for i det idylliske Baila Hercula står tiden stille. Omkranset af høje bjerge og med de hellige kilder, der springer ud fra bjergene, er stedet indbegrebet af fred og ro. Naturen er et sublimt skue, og man forstår hvorfor romerne knyttede sig til stedet og oprettede kolonien Baila Hercula. Der vil blive gennemgået forskellige litterære hovedværker, hvor fokus vil være på fremstillingen af sigøjneren; eller med andre ord: Vi skal se, hvordan de vestlige forfattere skaber den litterære ”anden”, som er sigøjneren. Der vil desuden være to udflugter fra Baila Hercula til de underskønne naturreservater i området. Der vil være rig mulighed for fordybelse, afslapning og væren i nuet, oplevelser, der nærmer sig det sublime. Området er på mange måder en tidskapsel, der bringer os tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede.

Mihai Eminescu

Tredje og sidste del af turen går til hovedstaden Bukarest, Østeuropas Paris. Det var hertil, de intellektuelle flokkedes i det 19. og 20. århundrede, og byen var på mange måder indbegrebet såvel af det dekadente som af fremskridtet. De store boulevarder i fransk stil, mange arkitektoniske perler skabt af franske arkitekter, parkerne og kombinationen af en by i grønt flor, er alt sammen en hyldest til Paris, byen over dem alle omkring det 19. århundrede. Bukarest er samtidig, som også Baila Hercula er det, eksemplificeringen af dekadencen og faldet i de følgende årtier. Smukke bygninger og ruiner går hånd i hånd, og lyset, der trænger ned gennem trækronerne, falder på mørke og dunkle hemmeligheder. Vi vil her gennemgå Rumæniens nationalskjalds største værk, Luceafarul af Mihai Eminescu. Han var et universalgeni og bliver den dag i dag anset som værende det største, rumænsk litteratur har frembragt. Hans værk er en hyldet til geniet, til romantikken og til den rumænske nationalsjæl. Han boede en årrække i hovedstaden, og hans korte liv og levned afspejles i digtet. Et smukt digt, der fortjener at blive læst og gennemgået igen og igen. Født i det nordøstlige hjørne af Rumænien, Iasi, der grænser op til Moldova og den Kapartiske bjergkæde, der deler landet fra Ukraine, var han velbevandret i folkets viser og det eventyrlige, romantiske Rumænien, og han er på mange måder indbegrebet af det mange-facetterede rumænske folk.


Rumænien er et på mange måder utroligt spændende land at besøge. Gæstfriheden er i top, mad og drikke er af ganske god standard og som oftest lavet af lokaltproducerede råvarer. Det er et meget farverigt land og befolkningen en broget skare sammensat af en mængde af forskellige kulturer. Klimaet er glimrende idet foråret kommer tidligere end herhjemme og efteråret strækker sig længere. Den rumænske minder på mange måder om vores egen. De nyder at få en øl eller et glas vin, og på de mange pladser, der pryder enhver by, sidder unge som gamle og drikker kaffe mens de nyder solen og hinandens selskab. På turen vil vi både besøge de mere kendte vartegn og byer, som mere ukendte og mindre byer, hvor der er mulighed for at smage det helt unikke rumæmske køkken og hjemmelavede drikke. Rumænsk litteratur og kultur er relativt ukendt for de fleste, men Eminescu er et litterært geni på højde med de fleste europæiske, og kulturen er på mange måder utrolig  mangfoldig og interessant, da landet ligger midt i Europa og rummer rester af både fortid og fremtid.


Har du gruppen, så har vi en dansk uddannet cand. mag. der med glæde rejser rundt med jer og beriger jer med sin viden og landet, kulturen og litteraturen. I booker selv fly og hotel og tilsvarende booker I en guide hos litteraturrejser, der vil følge jer på hele turen. Prisen er 5.000,- danske kroner og dertil guidens transportudgifter, diæter og hotelophold.




Periode og priser


10 dage 

5.000,- danske kroner for at have en dansk cand. mag. med som konsulent/guide


Et  forslag


Dag 1:  Kbh. lufthavn, ankomst Bukarest


Dag 2:  Draculas slot og videre til Sinaia


Dag 3:  Foredrag


Dag 4:  Sighisoara/Udflugt Turdu Salina


Dag 5:  Alba Iulia


Dag 6:  Foredrag/Udflugt Hunedoara


Dag 7:  Baila Hercula


Dag 8:  Foredrag og udflugt


Dag 9:  Bukarest


Dag 10: Afrejse mod København



Alhambra

LITTERATURREJSER

Det første rejseselskab i Danmark med fokus på litteraturen. Bestil en cand. mag. i litteratur til at følge dig og din gruppe rundt i det litterære landskab.


Et unikt koncept, hvor du læser de største litterære værker og besøger nogle af de meste interessante lande, byer og mindesmærker verden har at byde på med fiktive karakterer og forfatterskaber som rejseførere.

Kontakt


Laurentiigade 1 D

8900 Randers C

Mail: thomas@litteraturrejser.dk

Telefon: 42 68 53 77




Copyright @ All Rights Reserved