Ukraine og USSR

Ukraine og USSR

Program

Forholdet mellem Rusland og Ukraine har aldrig været så anspændt som nu, men for små hundrede år siden under Romanov-familiens styre var der overodnet set gensidig respekt og velvilje.  Denne litterære tur starter i sidste del af det nittende århundrede og frem til i dag. Fokus vil være på forholdet mellem de to mægtigste stater i den østlige del af Europa, og især hvorledes forholdet til Rusland har præget Ukraine. I løbet af ni dage vil I på første hånd opleve broderskabet de to lande imellem, som det kommer til udtryk især i Odessa. Den senere undertrykkelse under Lenin og Stalin, arven efter Den kolde Krig og endelig den spirende optimisme, der præger Ukraine idag.




Turen vil litterært set være en odyssé fra de store litterære mesterværker i slutningen af det nittende århundrede, hvor de to lande var næsten som brødre. Værker, der er opstået under Den Kolde Krig, og endelig det spirende opgør med fortiden, der idag pågår i såvel rusissk som ukrainsk litteratur. 

I løbet af de ni dage vil I se den smukke gamle havneby Odessa, hvortil det nittende og tyvende århundredes poeter valfartede. Klimaet ved Sortehavet er helt unik, og stedet fungerede for overklassen, som kurbade gjorde det i Vesteuropa i samme periode. Det var her, eliten, forfattere, kunstnere og adelige tog til for at slippe for storbyens larm, og samtidig kunne de rekrerere og komme til kræfter qua den smukke natur, havet og det milde klima.  Den russiske zarfamilie kom her, Tjekov, Pushkin, Shevchenko, Tolstoj og mange flere af de mest berømmede russisksprogede forfattere. Vi vil se de berømte Potemkin- trapper udødeliggjort i filmen Panserkrydseren af Eisenhower.  Der vil desuden være en byvandring med besøg på byens helt fantastiske litteraturmuseum. Herefter går turen videre til Kherson, der er en mere uspoleret del af sortehavskysten. Dette område er et sandt paradis for naturelskere, det var blandt andet også her, borgerne under sovjettiden tog til for at nyde det milde klima. Derudover kan byen bryste sig af at være grundlagt af ingen ringere end fyrst Potemkim i det attende århundrede. Desuden var der her et sovjetisk forskningscenter under Den Kolde Krig, og vi vil besøge et af de områder, der blev brugt til sprængninger. Den dystopiske roman Solaris giver ekstra kolorit til besøget.

På fjerdedagen rejser vi nordpå mod Ukraines hovedstad Kiev, hvor vi bliver de næste tre dage. Denne metropol blev kendt i det meste af Europa under demonstrationerne på Maidan-pladsen i byens centrum, hvor utilfredse borgere krævede, at præsident Janukowitch gik af. Det skete som bekendt, men ikke uden vold og dræbte. Konsekvensen lever de stadig med i dag, hvor der er kampe i den østlige del af landet, og det smukke Krim er blevet annekteret af Rusland. Nu fem år efter er der dog tydelige tegn på, at optimismen atter blomstrer, og at folket er i færd med at skabe sig en ny, ukrainsk identitet. Under vores ophold i Kiev vil vi besøge statsoperaen og nogle af de gamle ortodokse kirker, der er hele landets vartegn. Endelig vil vi afprøve en af de gamle "Raketa"-turbinebåde, når vi tager på en sejlads langs floden Dnepr. Maskinerne blev udviklet i halvfjerdserne under Den Kolde Krig, og de vil fragte os til Janukowitchs præsidentpalads. Det er kontrastfyldt at opleve det overdådige palads, når man tænker på, at fattige ukrainere ikke har haft til dagen og vejen. Derudover vil vi besøge moderlandsmuseet, der indeholder en mængde våben og materiel. Desuden er der en hel afdeling dedikeret krigen mod Nazi-Tyskland. Der er også oprettet en ny afdeling med fokus på den igangværende krig mod Rusland i den østlige del af Ukraine. Der vil blive perspektiveret til den nobelprisvindende hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, der i sine værker går tæt på krigen set fra kvindens perspektiv. 

Fra Kiev vil der være to fantastiske udflugter, der begge er indbegrebet af Den Kolde Krig på godt og ondt. På en dagstur til Tjernobyl vil vi se den døde by Pripyat, der fra den ene dag til den anden blev en spøgelsesby, da der gik hul på Tjernobylkraftværkets reaktor nr. 4. En begivenhed, der aktualiserede debatten om atomkraft i halvfjerdserne og firserne. Byen Pripyat var med 60.000 indbyggere på størrelse med Danmarks sjette største by Randers. Indbyggerne måtte evakueres fra den ene dag til den anden, huse efterladt i hast, måltider stadig på bordene. Det er et unikt spejlbillede af livet i sovjettiden, og samtidig er det en påmindelse om, hvad der kan ske i tilfælde af en atomkrig. Det er dystopisk at vandre gennem dette område og Strugatsky-brødrene indkaplser på bedste vis denne følelse i nogle af deres fortællinger. Anden udflugt fra Kiev tager os til det berømte astronautmuseum lidt uden for Kiev. Her er det muligt at få et helt unikt indblik ind i det sovjetiske militærs stjernekrigsprogram. Det er fascinerende og lærerigt. Dette område er desuden for ukrainerne en smertelig påmindelse om krigens grusomheder. Her var der under Anden Verdenskrig talrige koncentrationslejre og senere under det sovjetiske styre flere arbejdslejre. 

Odessa

Sortehavets Perle, som ukrainerne kalder kystens stolthed, havnebyen Odessa, var gennem århundreder et af de to mest yndede tilflugtssteder for de russisksprogede forfattere blandt andre Pushkin, Tjekhov og Tolstoj. I det nittende århundrede besøgte de ofte Krimhalvøen og Odessa, da klimaet her er mildt og faunaen forunderlig. På deres rejse ned gennem Ukraine blev de inspireret af, hvad de så, og i Odessa satte de ord på deres tanker. Det er ved Sortehavet, at historien om det russisk-ukrianske litterære bånd for alvor begynder, og det er også her, at den militære situation og magtbalance mellem de to lande for alvor kommer til udtryk. Det kommer arkitektonisk blandt andet til udtryk ved de berømte Potemkin-trapper, der leder ned til Odessa havn. Potemkin-trapperne blev udødeliggjort i filmen Panserkrydseren Potemkin fra 1925. Der vil blive inddraget værker af Pushkin, Tolstoj samt Boris Akunin, en nutidig georgisk forfatter, der beskæftiger sig med tiden op til Zarrigets nedbrud. Der vil desuden være besøg i katakomberne, hvorfra partisanerne kæmpede under de store krige.



Kiev

Den ukrainske hovedstad Kiev kæmper sammen med resten af Ukraine for at få genskabt en ukrainsk identitet. Det er en moderne storby cafeer, restauranter, koncerter, butikkker, kunst og mode. Under opholdet i Kiev vil vi besøge militærmuseet tæt på centrum, og der vil være en dagsudflugt til et astronautmuseum et par timer fra Kiev. Under opholdet vil vi læse nogle værker af de nyere russisksprogede forfatterskaber. Blandt andet den hviderussiske, kvindelige nobelprisvindende forfatter Svetlana Aleksijevitj, der har skrevet om livet ved fronten som kvinde i den russiske hær samt værket Bøn for Tjernobyl. 



Tjernobil

Da katastrofen ramte Tjernobil i 1986, frygtede mange, at Skandinavien og andre dele af Europa ville blive ramt af dødbringende radioaktive skyer. Så galt gik det heldigvis ikke, men for beboerne i den lille søvnige by Tjernobil var det en katastrofe af dimensioner. De måtte forlade byen i hast, og den fremstår nu som en spøgelsesby, et vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, skulle katastrofen indtræde. Forladt i stor hast og uden at have været udsat for renovation eller ombygning, fremstår Tjernobil som et stort udendørs museum, der viser en landsby i USSR i 1986. Det er uhyggeligt at gå rundt herinde, for det vidner om vores skrøbelighed og egen dødelighed, men samtidig er det fascinerende at se, hvorledes by og natur glider sammen i denne spøgelsesby.


Har du gruppen, så har vi en dansk uddannet cand. mag. der med glæde rejser rundt med jer og beriger jer med sin viden og landet, kulturen og litteraturen. I booker selv fly og hotel og tilsvarende booker I en guide hos litteraturrejser, der vil følge jer på hele turen. Prisen er 5.000,- danske kroner og dertil guidens transportudgifter, diæter og hotelophold. Dertil 3.000,- danske kroner til den ukrainske guide, der følger med på turen.

Periode og priser


8 april - 15 april 2020      

5.000,- danske kroner for en dansk cand.


mag. i litteraturvidenskab med som guide.



Et forslag

 

Dag 1: Kiev


Dag 2: Foredrag, Tjernobylsueum, 


astronaut og stjernekrigsmuseum


Dag 3: Dagstur Tjernobyl og Pripyat


Dag 4: Dagen på egen hånd, afrejse Odessa


Dag 5: Foredrag, litterær byvandring,


Potemkintrapperne og operaen


Dag 6: Foredrag, katakomber


Dag 7: Dagen på egen hånd, nattog Kiev


Dag 8: Afrejse mod København




Alhambra

LITTERATURREJSER

Det første rejseselskab i Danmark med fokus på litteraturen. Bestil en cand. mag. i litteratur til at følge dig og din gruppe rundt i det litterære landskab.


Et unikt koncept, hvor du læser de største litterære værker og besøger nogle af de meste interessante lande, byer og mindesmærker verden har at byde på med fiktive karakterer og forfatterskaber som rejseførere.

Kontakt


Laurentiigade 1 D

8900 Randers C

Mail: thomas@litteraturrejser.dk

Telefon: 42 68 53 77




Copyright @ All Rights Reserved